Klostergården bibliotek, Sverige

Offentligt bibliotek / Afsluttet 2014

”Mødestedet Klostergården”

Da det nye bibliotek i bydelen Klostergården i Lund var på tegnebordet, gav bibliotekschefen Karin Bergendorff planlæggerne nogle brugbare retningslinjer, som de kunne arbejde med for at opfylde hendes vision for biblioteket:

  • Det nye bibliotek skulle være mere end ”bare” et bibliotek – der skulle etableres tæt samarbejde med de lokale fritidsordninger. Indretningen skulle være med til at afspejle denne følelse af samhørighed.
  • Det nye bibliotek skulle være et væsentligt mødested i midten af kvarteret. De nuværende faciliteter er stort set blevet konstrueret i løbet af boomet i 1960’erne, og er blevet slidt og forældet at se på, hvilket afholdte borgerne fra at besøge biblioteket.
  • Det nye bibliotek skulle være indbydende og velkommende for alle borgerne – skoleelever, studerende, forældre med deres børn, voksne og de ældre.

”Mødestedet Klostergården” har nu været åben for offentligheden i en måned, og Karin kan med stolthed bekræfte at hendes vision er blevet en realitet. De forskellige dele af biblioteket er på effektiv vis blevet forenet af et gennemgående indretningsdesign, hvor farvesammensætningen, materialevalg og møblerne binder alt sammen på en fin og smagfuld måde. Den nye bygning, med de store vinduer vendt mod torvet, har på en næsten magisk måde forvandlet det tidligere lyssky miljø til en dagligstue for kvarteret, hvor folk kan føle sig tilpas og hjemme. Det er især påfaldende at nye brugere er blevet fristet til at bruge biblioteket, og Karin er henrykt over at forældre med mindre børn er blevet stamgæster på biblioteket. 

”Når det kommer til indretningen, er jeg især glad for den lange bænk langs vinduesvæggen med udkig til torvet, hvor det indre og det ydre forenes. Møblerne drager dig ind med de høje møbler bagerst i rummet – meget effektivt! Vigtigt i rummet er det fantastiske buede reolsystem, som snor sig gennem rummets midte. Trods den store størrelse, er den beskeden og skaber kroge og nicher, hvor børnene kan opdage nye bøger”.

Karin har et nyttigt råd, som hun gerne vil dele med bibliotekarer, som skal til at flytte rundt, er at opfordre brugerne til at låne så mange bøger som muligt før flytningen. ”Hjælp os med at flytte” var hendes besked til brugerne, og udlånstallet var rekordhøjt i de tre måneder, hvor biblioteket havde brug for hjælp.

”Vores samarbejde med Lammhults Biblioteksdesign og deres hjælp har været uvurderligt gennem hele processen – ikke mindst de gode råd og idéer fra deres indretningsarkitekt Lykke Jørgin”, siger Karin.