Thurø Bibliotek, Danmark

Offentligt bibliotek / Afsluttet 2016

Plads til alle

Da Thurø Bibliotek flyttede i nyindrettede lokaler på Thurø Skole, blev det første bibliotek i Svendborg Kommune, der både fungerer som skole- og folkebibliotek. Biblioteket har brugere i alle aldre, der har adgang til såvel skolebibliotekets materialer som til hele Svendborg Biblioteks store samling af bøger, film, magasiner, spil og meget mere.

I forbindelse med åbningen af det nye bibliotek, er der indført åbent bibliotek med udvidede åbningstider. Dette nyder brugerne godt af og indretningen giver god mulighed for både elever og folk i lokalområdet at bruge biblioteket som arbejds- og opholdsrum og lade sig inspirere af bibliotekets hylder og de skiftende udstillinger.