Opal stålreol

Henter billeder...

Opal reolen er skabt i samarbejde mellem Lammhults Biblioteksdesign og arkitekten Bernt og er en af vores klassikere.

Et af Opals stærkeste træk er dens rummelighed. Både i bogstaveligste forstand, men også fordi den kan iklædes et helt særligt udtryk – eller tilpasses et eksisterende miljø. Den foranderlighed modsvares konkret af den stabilitet, som er rammereolens natur.

Filosofien bag reolen er, at den med lethed skal kunne skærpe et arkitektonisk budskab. Opal skal kunne rumme vidt forskellige arkitektoniske udtryk – og stadig være Opal.

Reolen fås i to varianter - enkelt- og dobbelt-sidet. Den fås med et udvalg af hylder, gavle og funktioner til forskellige formål og i et udvalg af farver, se vores tekniske specifikationer for yderligere information.