Der er ingen grund til at spørge om vej

5. november / Skiltning

Tydelig skiltning styrer biblioteksbrugeren i den rigtige retning

Vi kender alle følelsen af ikke at kunne finde vej, og inderst inde vil de fleste hellere selv finde vej end spørge.

Og derfor er skiltning så vigtig i et bibliotek. Skiltene giver biblioteksbrugerne den information, de har brug for til at finde det, de søger, uden at skulle ulejlige bibliotekaren.

Vejledende skilte eller informationstavler placeret ved bibliotekets indgang vil hurtigt og nemt hjælpe biblioteksbrugeren ind i den rigtige zone. Og når først brugeren er i den rigtige zone vil tydelig hyldeskiltning hurtigt hjælpe ham eller hende med at finde det, han eller hun søger.

Longsight Bibliotek, Storbritannien
Manchester City Bibliotek, Storbritannien

Utallige muligheder for både placering og funktion

4. december / Graphics

Grafik kan placeres på rigtigt mange forskellige materialer i biblioteket og kan have forskellige funktioner

Grafik er en sjov måde at kombinere indretning og navigation. Både voksne og børn forstår grafikkens visuelle natur, hvilket giver mange muligheder når et bibliotek skal indrettes.

Grafik på gulvet er en interessant og ofte uventet måde at fortælle de besøgende, hvad de skal gøre og hvor de skal gå hen.

Grafik kan også placeres på glasvægge og skillevægge rundt om kontorer og konferencerum, hvilket giver en fornemmelse af et privatområde uden helt at være lukket af. Specialdesignet grafik kan placeres på reoler eller gavle, hvor grafikken kan fortælle en lille historie og hjælpe med at skabe og afgrænse specifikke zoner. Den rigtige grafik vil kunne hjælpe biblioteksbrugeren til at finde de rigtige bøger, uden brug af tekst.

Hjørring Bibliotek, Danmark
Grenoble Bibliotek, Frankrig
Craigmillar Bibliotek, Storbritannien

Lad bøgerne sælge sig selv

4. december / Ubemandede åben bibliotek

Spændende displays med bøger er vigtige i ubemandede åbne biblioteker

I ubemandede åbningstider er der ikke nogen bibliotekar til stede til at forklare og guide læserne, og derfor er det vigtigt at bøgerne kan sælge sig selv. Placering af bøger på displayenheder eller skrå hylder bryder den monotone række af bøger og kan hjælpe biblioteksbrugeren til at vælge læsestof, idet deres opmærksomhed kan fanges af de flot designede forsider.

Ligesom i supermarkedet, hvor produkter placeres tæt ved kassen eller indgangen for at friste køberne, efterligner nutidens biblioteker dette ’shop-koncept’ og placerer ’quick choices’ og nyheder tæt ved indgangen eller skranken. Det gør det nemmere for biblioteksbrugeren at vælge en bog, som biblioteket udstiller og anbefaler. Disse display fjerner besværet og gætteriet ved at finde en god bog ved at lade bogforsiderne sælge sig selv.

Hayridge Bibliotek, Storbritannien
Manchester City Bibliotek, Storbritannien

Bliv inspireret af arkitekturen

4. december / Indretning og arkitektur

Lad biblioteksbygningens arkitektur påvirke dit valg af møbler og stil

Lad arkitekturen af biblioteksbygningen inspirere bibliotekets indretning. Indarbejd den historiske, den moderne eller den specielle arkitektur af bygningen og skab en sammenhængende indretning.

Rentemestervej bibliotek i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, København, Danmark
Rentemestervej bibliotek i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, København, Danmark
Rentemestervej bibliotek i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, København, Danmark

Fremhæv bøgerne

4. december / Lys

Eccles Bibliotek, Storbritannien

Moderne LED lys er en simpel og effektiv måde at løse dårlig belysning

Belysning kan ofte være et problem i et bibliotek, og det kan være vanskeligt at skelne en bog fra en anden, især i dårligt belyste hjørner eller på de nederste hylder. I stedet for at installere ny loftbelysning kan installering af LED lys på selve hylderne være en god løsning på dette problem.

Installering af LED lys på hylderne vil fremhæve hver hylde og gøre det nemmere at læse titlerne på bøgernes ryg. Det vil også modernisere din reol og kan skabe et sofistikeret look.

Søg altid professionel hjælp, når du skal vælge lys. 

Lad der blive lys

4. december / Lys

Det rette lys kan skabe den perfekte stemning

Lad dig ikke begrænse til kedelig standard belysning. I dag kan du vælge imellem mange kreative og spændende lyssystemer og derved skabe den helt rigtige stemning.

Rentemestervej bibliotek i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, København, Danmark
Nes Bibliotek, Norge

Selvbetjeningsstationer

4. december / Teknologi

Shirley bibliotek i Storbritanien

Gør det muligt for biblioteksbrugerne at hjælpe sig selv

I dag har de fleste biblioteker installeret selvbetjeningsstationer hvor bibliotekets brugerne selv kan låne og returnere materialer, uden at skulle have hjælp af en bibliotekar. Disse stationer placeres ofte ved indgangen/udgangen, da det er det mest praktiske for brugeren.

Design din reol til at afspejle identiteten af dit bibliotek

4. december / Reolfunktioner

Skift almindelige, lige hylder ud med mere interessante funktioner

Reolsystemer behøver ikke at være begrænsede til lige hylder. Du kan gøre dine biblioteksreoler mere spændende ved at skabe et specialdesignet system, der passer til identiteten af dit bibliotek, ved at skifte almindelige hylder ud med hyldekomponenter med forskellige funktioner. Og ved at tilføje forskellige funktioner stiger reolens fleksibilitet. 

Er der behov for sted hvor brugerne kan sidde og kigge i bøgerne? Så kan du udskifte hylderne med en bænk. Eller skift en hylde ud med en udtrækskrybbe, skrå hylder eller et udtrækningsbord … mulighederne er endeløse.

 

Christiansfeld bibliotek i Danmark
Holte bibliotek i Danmark
Ismanning bibliotek i Tyskland

Navigér rundt i biblioteket på en visuel og levende måde

23. november / Graphics

Stockton Bibliotek, Storbritannien

Grafik er en rigtig god måde visuelt at guide biblioteksgæsterne gennem biblioteket

Det gode ved at bruge grafik er, at det er letforståeligt for både børn og voksne. Og mulighederne er uendelige – fra vejledende skilte til hyldelabels, over vægsymboler til oversigtstavler. Gennemtænkt grafik kan skabe en visuel effekt og give biblioteket den WOW-effekt, der vender det fra at være kedeligt til spændende.   

Skab zoner med strategisk anbragte tæpper

23. november / Tæpper

Tæpper er en simple og effektiv måde at skabe zoner på

Ved at arrangere siddepladser på et tæppe skaber man hurtigt og let en zone, uden at bruge fysisk afgrænsning. Tæppet får zonen til at hænge sammen og fungerer samtidigt som pladsholder for møblerne, så de ikke bliver flyttet rundt i biblioteket.

Et mønster, grafik eller tekst på tæppet kan give et hint til brugeren og samtidigt give området sin egen stemning. Vær dog opmærksom på valg af farver og materialer for tæppet. Du skal vælge et slidstærkt materiale, der kan holde til at blive brugt, samt en mørk farve, der ikke viser alt for meget snavs og skidt.

Vallentuna Bibliotek, Sverige
Tarnos Mediatek, Frankrig
Klostergården Bibliotek, Sverige

Tæpper behøver ikke at være firkantede

23. november / Tæpper

Tæpper med kurvede, organiske former giver en god kontrast til lige reolsystemer

Brug tæppets form til at gøre et område sjovt og spændende. Særligt i børne- og ungdomszonerne kan du vise vovemod og eventyrlyst. Det handler om at bruge tæpper kreativt for at afgrænse zoner på en effektiv og diskret måde.

Herning Bibliotek, Danmark
Falcon Marin Bibliotek, Italien
Christiansfeld Bibliotek, Danmark

Skiltning bør ikke være begrænset til ren tekst

23. november / Skiltning

Kombiner tekst med grafik og skab et skilt, der er sjovt og iøjenfaldende

Skiltning giver mulighed for kreativ og slagkraftig opmærksomhed for dit bibliotek. Skilte med ren tekst er kedelige, men ved at kombinere tekst og grafik kan du lede biblioteksbrugeren gennem dit bibliotek på en visuel måde. Husk, at ét billede kan erstatte 1.000 ord!

Affligem Bibliotek, Belgien
MedaTeca Bibliotek, Italien
Remiremont Bibliotek, Frankrig

Kom ind og betjen dig selv

23. november / Ubemandede åben bibliotek

Hamar Bibliotek, Norge

Selvbetjeningsbiblioteker giver biblioteksbrugere adgang uden for normal åbningstid

Via en kombination af teknologi som RFID og automatiske lån-og-returneringsborde er ’Åbent bibliotek’ blevet en trend, der tillader biblioteksbrugere adgang til biblioteket uden for de bemandede åbningstider.

Indretningen af et ’Åbent bibliotek’ er som indretningen i et traditionelt bibliotek, men som regel med et mere åbent og rummeligt udtryk, der både giver biblioteksbrugeren et hurtigt overblik over biblioteket samt en følelse af sikkerhed og komfort. For at imødekomme ubemandede åbningstider bevæger mange biblioteket sig væk fra store informationsdiske og erstatter dem med små, bokslignende diske, der er spredt ud over biblioteket og kan bruges, når det er bemandet.